Præsident for Rotary Hørsholm, Carsten Sejling (tv), med check til Team Hørsholm-formand Morten Slotved.
Præsident for Rotary Hørsholm, Carsten Sejling (tv), med check til Team Hørsholm-formand Morten Slotved.
Foto: Fred Jacobsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

“Her i Hørsholm tør vi godt sige elite!”

Team Hørsholm modtog 25.000 kroner - overskud fra Talentløbet

“Her i Hørsholm tør vi godt sige elite. Det er fantastisk, at Rotary med initiativet samler erhvervslivet og støtter elitesporten”.

Ordene kom fra borgmester Morten Slotved (K), der i sin egenskab af formand for Team Hørsholm modtog en check på 25.000 kroner fra Rotary Hørsholm.

Pengene er overskud fra Talentløbet, der den 14. august blev afviklet for første gang.

Løbet er et initiativ fra Rotary Hørsholm, der med løbet vil samle en masse mindre erhvervsvirksomheder, der så også kan bidrage til udvikling af idrætstalenter i Hørsholm.

“Ofte er det enkeltvirksomheder, vi samarbejder med. Men her samler vi flere og får dermed en bredere forankring i erhvervslivet”, lød det fra en taknemmelig Team Hørsholm-formand.

Talentløbet samlede i august 118 deltagere og skabte det overskud, der nu er videregivet til Team Hørsholm.

Næste gang, Talentløbet finder sted, bliver den 28. maj, altså tidligere end ved debut'en.

“Løbet lå for tæt på sommerferiens afslutning, så meget gik i stå i ferietiden. Det forsøger vi nu at undgå”, fortæller Jens-Ole Dehn-Toftehøj, formand for erhvervsudvalget i Rotary Hørsholm.

Har du en kommentar til dette? Så kan du komme af med den på Ugebladets facebook-side.

Publiceret: 06. Januar 2017 07:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt