Så to mænd bryde ind på havnekontoret

Tyverialarm har formentlig forstyrret de to gerningsmænd, der nåede væk inden patrulje kom frem

Af
Morten Timm

Nordsjællands Politi eftersøger to unge mænd, der fredag nat klokken 1.11, begik indbrud på havnekontoret på Rungsted Havn.

Anders Ellegaard, politikommissær hos Nordsjællands Politi, oplyser, at de brød et vindue op til havnekontoret, hvorefter de har været rundt på kontoret. Havnefoged Anders Söderberg fortæller, at de umiddelbart ikke har stjålet noget, men har smadret en computer og rodet lidt. Havnefogeden vurderer, at alarmen formentlig har forstyrret dem.

Vidner så de to indbrudstyve og alarmerede politiet, som dog ikke nåede frem, før de to var væk. Gerningsmændene beskrives som mænd på omkring 20 år, den ene mørk i huden og den anden arabisk af udseende. Begge var iført mørkt tøj og handsker.

Det formodes, at de kørte fra stedet i en mørkegrå bil, som senere blev fundet på en nærliggende tankstation, oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret 15 June 2018 10:57

SENESTE TV