Flere indbrud i dyre biler i Hørsholm

Natten til onsdag var er igen flere tyverier af navigantionsudstyr fra dyre biler i Hørsholm

Først på ugen var tre bilejere udsat for indbrud og i løbet af det seneste døgn har Nordsjællands modtaget yderligere tre anmeldelser om indbrud i biler i Hørsholm, hvor ukendte gerningsmænd går efter navigationsudstyr fra dyre biler.

Det gik blandt andet ud over en bilejer på Kildevej, der onsdag morgen kunne konstatere, at der i løbet af natten havde været indbrud i hans Mercedes, hvor hele instrumentpanelet blev stjålet samt en pung, et par solbriller og et nøglebundt.

Også på Sophievænge gik det udover ejeren af en Mercedes, hvor hele navigationssystemet ligeledes blev stjålet.

På Birkevej var det ejeren af en BMW Serie 5 der fik besøg af de ukendte gerningsmænd. Her blev både navigationsudstyr og styresystem stjålet.

Politikommissær Bruno Witting-Hansen kan ikke afvise, at det er organiserede kriminelle der står bag.

"Både fremgangmåde og valg af koster peger i samme retning. Vi har tidligere set, at man tager ud og rekognoserer et område, og efterfølgende sender folk af sted," siger han.

Publiceret 09 August 2018 11:33

SENESTE TV