Arkivfoto: Mostphotos.com

Arkivfoto: Mostphotos.com

Tekniker fik stød under arbejdet på ny skøjtehal

Tirsdag rykkede arbejdstilsynet ud efter en arbejdsulykke på den nye skøjtehal i Rungsted

En tekniker fra solcellefirmaet Polaris måtte tirsdag en tur på skadestuen, efter han havde fået stød da han var igang med at montere solceller på taget af skøjtebanen i Rungsted.

Ulykken skete kl. 11.50 på Stadion Allé, hvorefter både politiet, beredskabet og arbejdstilsynet blev tilkaldt.

Herefter blev manden kørt til skadestuden i ambulance, hvorefter arbejdstilsynet ankom til byggepladsen kl. 13.50.

"Det er fortsat uklart, hvilke regler der er blevet overtrådt, men nu afventer vi arbejdstilsynets rapport," siger politikommissær Anders Schütt fra Nordsjællands Politi.

Publiceret 29 August 2018 10:30