Vennerne blev uvenner, men venner igen, da politiet dukkede op. Modelfoto

Vennerne blev uvenner, men venner igen, da politiet dukkede op. Modelfoto

Blodtud i toget: Venner blev uvenner

Af
Fred Jacobsen

Vejen mellem kærlighed og had kan ofte være meget kort. Og blev det søndag morgen i toget mellem Helsingør og København.

Kl. 5.05 fik Nordsjællands Politi en anmeldelse om, at to personer var røget i totterne på hinanden i toget, og at der var blod med i spillet. Toget standsede på Rungsted Kyst Station, hvor politiet nåede frem kl. 5.15 for at få styr på de to kamphaner.

Det var der så ingen grund til, oplyser vagtchef Ole Hestbech. For de stridende parter, en mand fra København og en mand fra Humlebæk på henholdsvis 22 og 21 år, var blevet de gode venner igen, som de var før de ragede uklar med hinanden.

Hvad stridens kerne var, melder historien ikke noget om.

Publiceret 21 October 2018 09:30

SENESTE TV