Arkivfoto: Mostphotos.com

Arkivfoto: Mostphotos.com

Dårlig start for ung bilist:

Fuld, kørte galt, stak af - og der var ingen voksen til stede

17-årig mand fra Fredensborg samlet op på hospital efter dramatisk nat i lånt bil

Af
Fred Jacobsen

En 17-årig ung mand fra Fredensborg fik i nat den værst tænkelige start på 'karrieren' som bilist:

1. Han kørte galt og stak af fra uheldsstedet

2. Han havde drukket for meget

3. Han kørte bil uden en voksen medpassager, fordi han er under 18 og derfor del af ordningen med, at man kun må køre, når der er en ledsager på over 30 år i bilen.

Den 17-årige kan derfor se frem til at skulle stå til ansvar for en del sigtelser, som er kommet i stand på denne baggrund:

Vidner og politiet fandt omkring kl. 1 natten til lørdag en svært beskadiget lånt Peugeot-personbil på Vejenbrødvej i Kokkedal. Bilen lå på taget efter et solouheld, men der var ikke spor af personen der havde kørt bilen.

"Da bilen var meget medtaget, var vi bekymrede for om føreren kunne være kommet meget slemt til skade," fortæller vagtchef Flemming Hansen, Nordsjællands Politi.

Den bekymring kom der er en afklaring på senere på natten: Den 17-årige var i løbet fra stedet og var kommet til skade. Politiet fandt ham på skadestuen på sygehuset på Hillerød Hospital, hvor de fik bekræftet mistanken om spritkørsel, som den unge mand så blev tjekket yderligere for.

Publiceret 24 November 2018 10:48

SENESTE TV