Disse to personbiler står her onsdag morgen udbrændte efter der i nat opstod ild i den ene bil. Politiet har endnu klarlagt brandårsagen. Foto: Morten Timm

Disse to personbiler står her onsdag morgen udbrændte efter der i nat opstod ild i den ene bil. Politiet har endnu klarlagt brandårsagen. Foto: Morten Timm

Se fotos:

To biler udbrændt i nat - gasflaske fundet i den ene

Nordsjællands Brandvæsen rykkede kl. 04.48 ud til to overtændte biler i Ådalsparken

Af
Morten Timm

Tidligt onsdag morgen udbrændte to biler på Ådalsparkvej 33 i Ådalsparken. Nordsjællands Brandvæsen modtog alarmen kl. 04.48, og de nåede fremme var det til to overtændte biler, der stod under bebyggelsens fælles carport.

Indsatsleder Claus Larsen fra Nordsjællands Brandvæsen oplyser, at de forholdsvis hurtigt fik ilden under kontrol og slukket. En tredje bil var dog også skadet af strålevarmen.

Men det kunne sagtens have været gået meget være, for i den ene bil fandt brandfolkene en 11 kg gasflaske. Heldigvis var det en letvægtsflaske i glasfiber, som der brændte hul i, hvorefter væsken kunne løbe ud.

Gasflaske gav ekstra næring

"Det har helt sikkert givet ekstra næring til branden, og der var også fuld knald på, da vi kom frem, men der har ikke været fare for eksplosion," vurderer indsatslederen. Derimod havde det været en helt anden og meget alvorligere situation, hvis gasflasken havde været af stål.

Claus Larsen kan ikke oplyse noget om brandårsagen, og Nordsjællands Politi oplyser, at det skal nu undersøges nærmere, hvordan ilden opstod.

Publiceret 05 December 2018 12:15

SENESTE TV