I Allerød er indbrudsrisikoen pr. adresse er 2,7 pct., mens den i hele Danmark er på 1,56 pct. pr. adresse, siger DinGeo.dk.

I Allerød er indbrudsrisikoen pr. adresse er 2,7 pct., mens den i hele Danmark er på 1,56 pct. pr. adresse, siger DinGeo.dk.

Se ugens politirapport:

Indbrudsboom i weekenden

Der var en hel række af villaindbrud i weekenden i Hørsholm, Rungsted og Kokkedal

BRAND Lørdag 1. december kl. 20.20 rykkede Nordsjællands Brandvæsen ud til en brand på Vestre Stationsvej 7 ved Rungsted Kyst Station. Her var der anmeldt ild i en skraldespand samt i en bunke aviser. Ilden havde desuden bredt sig til en brændestabel. Brandfolkene fik hurtigt ilden under kontrol og slukket den. Årsagen til branden er ukendt.

TYVERI-MISTANKE En kvindelig beboer på 83 år i Hørsholm Park var fredag 30. november kl. 11 ekstra på vagt, da en ca. 40 år kvinde kom anstigende og udgav sig for at være blomsterhandler og skulle aflevere en buket til en af naboer i opgangen. Da personen, som skulle have blomsterne, ikke var hjemme, virkede det ekstra mistænkeligt, at blomsterbuddet derefter spurgte om hun måtte komme i den 83-åriges lejlighed og stille buketten. Det afviste hun. Blomsterbuddet beskrives kvinde, ca. 40 år, dansk af udseende, omkring 160 cm høj, almindelig af bygning og hvid i huden. Hun talte dansk og iført mørkt tøj.

BILBRAND Nordsjællands Brandvæsen rykkede onsdag 5. december kl. 04.48 ud til to overtændte biler, der holdt parkeret på Ådalsparkvej 33 i Ådalsparken under bebyggelsens fælles carport. Brandfolkene fik hurtigt ilden under kontrol og slukket, men begge var udbrændt. En tredje bil blev også skadet af strålevarmen. I den ene udbrændte bil fandt brandvæsenet en 11 kg gasflaske. Heldigvis var det en letvægtsflaske i glasfiber, som der brændte hul i, hvorefter væsken kunne løbe ud. Men ifølge indsatsleder Claus Larsen gav det ekstra næring til branden, men der var ikke umiddelbart eksplosionsfare. Det havde været en anden sag, hvis gasflasken var af stål. Nordsjællands Politi oplyser, at brandårsagen nu undersøges nærmere.

Onsdag 5. december kl. 04.48 rykkede Nordsjællands Brandvæsen ud til to brændende biler på Ådalsparkvej 33 i Hørsholm. Foto: Morten Timm

Onsdag 5. december kl. 04.48 rykkede Nordsjællands Brandvæsen ud til to brændende biler på Ådalsparkvej 33 i Hørsholm. Foto: Morten Timm

INDBRUD Mens en tømrer iført høreværn arbejdede i en villa på Strandvejen i Kokkedal tirsdag 4. december mellem kl. 7.30 og 8.30, sneg der sig en listetyv ind i huset. Tyven havde opbrudt fire vinduer, men der var anmeldelsen ikke overblik over, hvad der var stjålet.

INDBRUD Tirsdag 4. december kl. 17.16 blev en villa på Rungsted Strandvej udsat for indbrud. Det vides ikke, hvordan tyven er kommet ind i boligen, og ved anmeldelsen var der ikke overblik over de stjålne effekter.

MISTÆNKELIGT To mænd udviste tirsdag 4. december ved 18.45-tiden så stor interesse for opgange og garager ved Mikkelborg Park i Hørsholm, at en beboer i området kontaktede politiet. En patrulje kørte frem for at undersøge sagen, men de to mistænkelige mænd var forsvundet igen. De beskrives som A: Mand, 180-185 cm høj, spinkel af bygning, iført lys jakke som gik ned til hofterne og mørke bukser. B: Mand, 170-175 cm høj, fedladen og iført mørk jakke som gik ned til knæene, mørke bukser og halstørklæde.

INDBRUD Onsdag 5. december er der meldt om indbrud i en villa på Bygvænget i Kokkedal. Anmelder kom hjem og opdagede to personer, som stak af gennem hækken. Signalement A: Mand, ca. 180 cm., spinkel af bygning. Iført tophue. B: Mand, ca. 170 cm., almindelig af bygning.

BUTIKSTYVERI Onsdag 5. december klokken 15.05 forsøgte to mænd at stjæle 30 flasker vin i Rema 1000 i Kokkedal. Da det ikke lykkedes, kørte de fra stedet mod Hørsholm i en mørkegrå Audi med udenlandsk registreringsnummer HOP770.

INDBRUD OG BILTYVERI En villa på Rugvænget i Kokkedal blev fredag 7. december udsat for indbrud, hvor hoveddøren blev opbrudt med et 14 mm bredt værktøj. Tyven stjal familiens bilnøgler og kørte væk i bilen, der senere blev fundet i Hornbæk. Indbruddet blev anmeldt kl. 9.18.

INDBRUD i villa i Jellerødhave i Kokkedal, anmeldt lørdag 8. december kl. 17.24. Der er stjålet et Philips tv og en Børge Mogensen tremmesofa. Tyven eller tyvene kom ind i huset via en havedør, der blev underboret.

INDBRUD En villa på Rosenhaven i Kokkedal var udsat for indbrud fra lørdag 8. december kl. 13 til søndag 9. december kl. 21.30. Der blev opbrudt et vindue til stuen, men ved anmeldelsen var der ikke overblik over stjålne genstande

INDBRUD En rude blev aflistet til soveværelset i et hus på Enebærhaven i Kokkedal mellem lørdag 8. december kl. 16 til søndag 9. december kl. 16. Ved anmeldelsen var ikke det klart, hvad der var stjålet.

INDBRUD Lørdag 8. december kl. 10.30 til 20.30 har ukendt gerningsmand aflistet rude til soveværelse i et hus på Christianshusvej i Hørsholm. Der blev stjålet et ur.

INDBRUD Sølvtøj, taske og smykker blev lørdag 8. december kl. 14.30 stjålet ved et indbrud i en villa i Constantiaparken i Rungsted Kyst. Et vindue på 1. sal var opbrudt.

INDBRUD Ur, tre tablets og computer var udbyttet ved et villaindbrud på Svalevej i Hørsholm, begået fra torsdag 6. december kl. 12 til søndag 9. december kl. 12. Tyven er kommet ind via opbrudt vindue til et børneværelse.

INDBRUD Et køkkenvindue i en villa på Louis Petersensvej i Rungsted Kyst blev opbrudt af ukendt person i perioden fra 29. november til søndag 9. december kl. 15.20. Der blev stjålet smykker.

INDBRUD Tre pas, kontanter og smykker var blandt udbyttet ved indbrud i en villa på Breeltelund i Hørsholm, begået søndag 9. december mellem kl. 12 og 18.50. En terrassedør var til soveværelse var opbrudt.

INDBRUD i en villa på Stampevænget i Hørsholm fra søndag 9. december mellem kl. 15 og 19.40. Tyven er kommet ind via opbrudt terrassedør til soveværelset og har stjålet smykker.

INDBRUD Søndag 9. december mellem kl. 15 til kl. 21.50 har der været indbrud i en villa på Breeltehøj i Hørsholm. Ved anmeldelsen var der ikke overblik over stjålne effekter, men en terrassedør til soveværelset var opbrudt.

INDBRUD Søndag 9. december mellem kl. 15 og kl. 19.30 blev der begået villaindbrud på Stampevænget i Hørsholm. Havedøren til stuen var opbrudt, men ved anmeldelsen var der ikke overblik over stjålne effekter.

INDBRUD Endnu et indbrud på Stampevænget i Hørsholm, begået fra torsdag 6. december kl. 8 til søndag 9. december kl. 21.30. Et vindue blev knust i en terrassedør til soveværelset. ved anmeldelsen var der ikke overblik over stjålne effekter.

Kilde: Nordsjællands Politi og Nordsjællands Brandvæsen

Publiceret 10 December 2018 19:00

SENESTE TV