Tyvene brugte vinkelsliber til at skære pengeboks op. Foto: Mostphotos

Tyvene brugte vinkelsliber til at skære pengeboks op. Foto: Mostphotos

Snedigt indbrud:

Skar hul i tag og pengeboks

Indbrud hos Fog Trælast og Byggemarked i Hørsholm

Byggemarkedet Fog i Kokkedal Industripark har mellem fredag aften og lørdag morgen været udsat for et snedigt indbrudstyveri.

Ved hjælp af stiger er tyven eller tyvene ifølge Nordsjællands Politi og sn.dk kravlet op på forretningens tag, har skåret hul i det og på den måde nået ned i forretningen.

Her skar de ifølge Nordsjællands Politi pengeboksen op med en vinkelsliber og tømte den.

Det er endnu ikke opgjort, hvor meget indbrudstyven eller tyvene fik ud af deres forehavende.

Politiet formoder, at gerningsmanden eller -mændene er blevet foreviget af forretningens videoovervågning.

-fred.

Publiceret 16 December 2018 11:45

SENESTE TV