En dreng er set kaste kanonslag mod et hus. Foto: Mostphotos.com

En dreng er set kaste kanonslag mod et hus. Foto: Mostphotos.com

Dreng kastede kanonslag mod hus

Nordsjællands Politi efterlyser en dreng mellem 13-15 år

Af
Peter Mailand

En dreng kastede torsdag aften klokken 18.45 et kanonslag mod et hus på Løberen i Nivå. Da husets beboer løb udenfor, råbte drengen ukvemsord efter hende, hvorefter han løb fra stedet.

Nordsjællands Politi efterlyser drengen, der beskrives som 13-15 år, mellemøstlig af udseende, 160-170 cm høj, almindelig af bygning. Han talte dansk med accent og var iført sort tøj og sort hue.

Publiceret 21 December 2018 11:40