Nordsjællands Politi måtte afspærre motorvejen halvanden time søndag morgen efter et færdselsuheld.

Nordsjællands Politi måtte afspærre motorvejen halvanden time søndag morgen efter et færdselsuheld. Modelfoto

Pas på svindelnummer:

Politiet advarer mod Armani-manden

Den såkaldte Armani-mand er tilbage for at snyde folk, og han slog også til i weekenden i Hørsholm

Nordsjællands Politi efterlyser Armani-manden, der igen har været på spil i to omgange.

Lørdag omkring klokken 12 på en parkeringsplads på Usserød Kongevej i Hørsholm og tirsdag klokken 14.20 på parkeringspladsen ved Netto på Hovedgaden i Birkerød.

I begge tilfælde blev borgere spurgt om vej til lufthavnen af en mand, som efterfølgende forsøgte at sælge dem tøj.

De to borgere, henholdsvis en 69-årig mand fra Hørsholm og en 77-årig mand fra Birkerød, afviste dog mandens tilbud. Politiet har en formodning om, at der kan være tale om samme mand.

Lørdag kørte manden i en sort varebil, mens der tirsdag var tale om en sølvfarvet Renault SUV.

Nordsjællands Politi kan kontaktes på 49 27 14 48.

Publiceret 06 February 2019 17:30