Bil i uheld med to lastbiler

Mandlig bilist kom for tæt på lastbil på Helsingørmotorvejen

Af
Morten Timm

En 25-årig mand fra København slap med skrækken og uden personskade, da han tirsdag kl. 12.19 var skyld i et færdselsuheld på Helsingørmotorvejen i Hørsholm, hvor to lastbiler var impliceret.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Den 25-årige kørte i nordgående retning, da pludselig påkørte en udenlandsk lastbil bagfra i inderste vognbane. Det resulterede i et par løsrevne dele fra både lastbil og personbil. Dele som en bagvedkørende lastbil ramte ind i.

Ifølge politiet kunne de tre involverede parter selv trække ind i nødsporet og klare formalia omkring de materielle skader. Ingen af de tre personer kom noget til.

Publiceret 07 February 2019 12:00