Mercedes'en der brændte i nat på Mellemengen i Kokkedal. En læser har sendt os billedet og iagttog mandag tidligere på dagen bilen med smadret siderude.

Mercedes'en der brændte i nat på Mellemengen i Kokkedal. En læser har sendt os billedet og iagttog mandag tidligere på dagen bilen med smadret siderude. Foto: Nicklas Christiansen

Politi:

Endnu en nat med bilbrand

To gange på to døgn er biler på Mellemengen i Kokkedal gået op i røg

Af
Morten Timm

Tidligt onsdag kl 03.58 rykkede politi og brandvæsen igen ud til en bilbrand på Mellemengen i Kokkedal. For anden gang på to døgn stod en bil i flammer. I nat var en Mercedes omspændt af flammer og to andre biler blev også skadet ved branden.

Natten til mandag kl. 01 gik det udover en BMW, ligeledes på Mellemengen. Her så et vidne to personer smide noget ind i bilen, inden den brød i brand, oplyser Nordsjællands Politi.

I sidste uge - natten til tirsdag 12. februar - udbrændte to biler, en Mercedes personbil og kassevogn, på en parkeringsplads i Egedalsvænge i Kokkedal.

I første omgang meldte politiet ud, at det tydede på en påsat brand, men nærmere undersøgelser viste, at ilden opstod i forbindelse med loddearbejde. En anden personbil, ligeledes af mærket Mercedes, fik brandskader på venstre side.

Flere brande

Nordsjællands Brandvæsen rykkede også ud til Højengen 1 Kokkedal torsdag 14. februar kl. 22.40, hvor der var ild i en contaner. Et døgn senere - fredag 15. februar kl. 23.39 - var de på den igen samme sted, hvor en skraldespand brændte.

Nordsjællands Politi er meget interesseret i at høre fra vidner til brandene, da de oplysninger kan være meget vigtige i forhold til en opklaring af sagerne.

Publiceret 20 February 2019 12:15