Pas på, hvis du lufter ukrudtsbrænderen. Onsdag det gik galt for en 66-årig mand, der fik sat ild i et træ i sin have Arkivfoto.

Træ stod i flammer efter uheld med ukrudtsbrænder

En 66-årig mand fra Nivå blev onsdag sigtet for overtrædelse af beredskabsloven

Af
Peter Mailand

Onsdag gik det helt galt for en 66-årig mand, da han ville fjerne ukrudt med sin ukrudtsbrænder. For ved 11-tiden fik han sat ild til et træ i sin have ved sin bolig på Tjørnen i Nivå.

Nordsjællands Politi sendte en patrulje til området, hvor de konstaterede, at der var tale om brand i et træ, som stod tæt på huset, men at branden heldigvis ikke havde bredt sig til huset.

Den 66-årige mand, blev derfor sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, da han ikke havde været forsigtig nok med ukrudtsbrænderen.

Publiceret 16 May 2019 15:30