Charlotte Asperud, som arbejdede på akutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital i Hillerød, blev dræbt natten til den 30. april 2019 i Tisvildeleje. Foto: Jens Berg Thomsen / Nordsjællands Politi

Charlotte Asperud, som arbejdede på akutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital i Hillerød, blev dræbt natten til den 30. april 2019 i Tisvildeleje. Foto: Jens Berg Thomsen / Nordsjællands Politi

Drabssigtet fra Hørsholm stillede op til kommunalvalg:

Politiet har solidt dna-spor

Den 54-årige Hørsholmborger, der er sigtet mordet på læge Charlotte Asperud fra Tisvildeleje, skal mentalundersøges

Af
Morten Timm

Den 54-årige mand fra Hørsholm, der sidste uge blev varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for at have dræbt den 58-årige læge Charlotte Asperud med 19-20 slag i hovedet natten til tirsdag 30. april i hendes hjem i Tisvildeleje, skal gennemgå en mentalundersøgelse.

Det skriver avisen BT efter de har fået adgang til retsbogen fra det lukkede grundlovsforhør, hvor den 54-årige nægter sig skyldig i sigtelserne.

Dommeren besluttede desuden, på opfordring fra anklageren, at den 54-årige skal mentalundersøges.

Ifølge BT har Nordsjællands Politi et solidt dna-bevis mod den 54-årige. Blandt andet er dna fundet på liget af den 58-årige.

Politisk kandidat

Efterfølgende har Nordsjællands Politi også foretaget en ransagning af et sommerhus, som den 54-årige har tilknytning til og som ligger 30 km fra drabsstedet i Tisvildeleje.

Ifølge Ekstra Bladet er den drabssigtet uddannet ingeniør, og han stillede op til kommunalvalget i 2009 for et borgerligt parti i en nordsjællandsk kommune (ikke Hørsholm), men han blev ikke valgt.

Oven i sigtelsen for drab har anklagemyndigheden også sigtet manden for hjemmerøveri.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døren, og der blev ligeledes nedlagt navneforbud.

Nordsjællands Politi har kaldt overfaldet "særdeles groft" og valgte i løbet af efterforskningen at offentliggøre en voldsom lydfil fra selve overfaldet, hvor gerningsmanden beordrede den 58-årige Charlotte Asperud ned at ligge.

Publiceret 20 May 2019 12:26