Det var været en stille uge i Hørsholm, set med politiets øjne. Der er ifølge døgnrapporten ikke anmeldt et eneste indbrud.

Det var været en stille uge i Hørsholm, set med politiets øjne. Der er ifølge døgnrapporten ikke anmeldt et eneste indbrud.

Se ugens politirapport:

Tricktyveri og løbsk ukrudtsbrænder

Uddrag fra døgnrapporten hos Nordsjællands Politi for Hørsholm og omegn

TRICKTYVERI Onsdag faldt en 87-årig kvinde i snak med en ung kvinde, foran sin lejlighed på Skydehøjsgården i Hørsholm. Det skete kl. 14.40, hvor den unge kvinde, ville hjælpe den 87-årige med at bære indkøbsposer op i lejligheden, efter hun havde været på indkøbstur i Hørsholm Midtpunkt. I lejligheden, blev hoveddøren ikke lukket, og de to kvinder gik ud i køkkenet. Her fortalte den unge kvinde en historie om, at hun lige var flyttet ind i en lejlighed i opgangen, sammen med sin kæreste og de ville holde en housewarming i en bygning, som kunne ses fra køkkenvinduet. Den unge kvinde pegede ud af vinduet, og den 87-årige fattede ikke mistanke om, at der var fare på færde, før hun kom ind i stuen og så, at alle skabe og skuffer stod åbne og var blevet rodet igennem. Kvindens sølvtøj var blevet stjålet. Nordsjællands Politi efterlyser den unge kvinde, der beskrives som ca. 30 år, slank af bygning, mellemøstlig af udseende, brune øjne, talte dårligt dansk. Hun havde en hvid sweater på og en kasket i røde, brune og grønne farver. Der er intet signalement af andre personer.

SATTE ILD TIL TRÆ Onsdag 16. maj gik det helt galt for en 66-årig mand, der ville fjerne ukrudt med en ukrudtsbrænder. For ved et uheld satte han ild til et træ i sin have ved sin bolig på Tjørnen i Nivå. Nordsjællands Politi sendte en patrulje til området, hvor de konstaterede, at der var tale om brand i et træ, som stod tæt på huset, og at branden ikke havde bredt sig til huset. Den 66-årig mand, blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, da han ikke havde været forsigtig nok med ukrudtsbrænderen.

HÆRVÆRK Søndag 12. maj blev en Renault, som stod parkeret på Broengen i Kokkedal, udsat for hærværk. Begge bilens højre dæk blev skåret op, og tre-fire unge mænd blev set løbe fra stedet.

Kilde: Nordsjællands Politi

Publiceret 20 May 2019 18:30