Både politi, brandvæsen og ambulance var tilstede på Rungsted Strandvej her til aften efter en 112-alarm om person i havsnød ude i Øresund.

Både politi, brandvæsen og ambulance var tilstede på Rungsted Strandvej her til aften efter en 112-alarm om person i havsnød ude i Øresund. Modelfoto

Alarm på Strandvejen:

Frygtede person i havsnød

Lørdag aften blev der ringet 112 fra borger, der mente, at der lå en mand ude i Øresund

Af
Morten Timm

Politi, brandvæsen og ambulance rykkede lørdag aften ud til Rungsted Strandvej ved parkeringspladsen tæt ved Sophienberg Slot.

Her havde en borger observerede noget, der lignede en person i havsnød. Klokken 21.23 slog vedkommende alarm over 112, og kort efter var udrykningskøretøjerne på stedet i stor stil.

Det viste sig heldigvis ikke at være et menneske, men en stor sten, som på grund af lavvande, var kommet til syne. Det oplyser vagthavende hos Nordsjællands Politi.

Mens havvandet skvulpede hen over stenen kunne det på afstand se ud som om, der lå en person i vandoverfladen.

Publiceret 10 August 2019 22:39