Tricktyve ribbede 90-årig for smykker

En kvinde og mand stjal fra kvindelig beboer i Bakkehave i Hørsholm

Af
Morten Timm

En 90-årig kvinde mistede onsdag eftermiddag sine smykker, da to tricktyveri slog til i hendes lejlighed i Bakkehave i Hørsholm.

Nordsjællands Politi oplyser, at smykketyveriet skete mellem kl. 13.25 og 13.35, da en yngre kvinde ringede på hos den 90-årige og spurgte om hun måtte låne en blyant og noget papir. Imens den ældre kvinde finder det frem, lykkedes det en medgerningsmand at liste ind og stjæle smykkerne.

Den kvindelige tricktyv beskrives som sydeuropæisk af udseende, 25-35 år, 168 cm høj, almindelig af bygning, brun i huden og brunt hår. Hun talte dansk med accent og var iført mørk kasket, lys bluse og mørke bukser.

Publiceret 12 September 2019 11:45