Historien om Danmarks smukkeste ridehus

Efter undervisningen af elever i Christiansborg Ridehus stoppede omkring 1979, er Hørsholm Ridehus i dag det smukkeste ridehus i Danmark, der anvendes som undervisningsskole for 'almindelige' ryttere. I dag fejres Hørsholm Ridehus' 70 års jubilæum

Af
Af Gorm Rasmus Pedersen og Camilla Kann Fjeldsøe

Ridehusets historiske baggrund begynder under Christians IV’s regeringstid, da han beslutter, at den til Frederiksborg Slot hørende avlsgård Hillerødsholm, som lå få minutters gang fra slottet, skulle rumme de danske kongers stutteri.

Stutteriet havde hidtil været opstaldet på Esrom, men først i årene 1740-1745 blev der givet kongelig ordre til opførelse af et 4-fløjet kompleks, som skulle rumme stalde, administrationsbygning og gårde.

Arkitekt på dette byggeri var Laurids de Thurah. Komplekset var 4-fløjet med lange gule bygninger, tækkede med svajede røde tage. Men for stutteriets trivsel var det nødvendigt at få etableret et ridehus. Det blev realiseret ved at ombygge de Thurahs ”brede ladebygning” til ridehus, idet man her kunne benytte de gamle mure, indenfor hvilke man rejste et ridehus med et pragtfuldt tøndehvælv, tækket med rør i form af et mansardtag til overdækning af manegen.

Ridehuset stod færdigt i 1817 – dette årstal og kongens navn ”Fr. VI” – findes over den sydlige indgangsport ud mod Folehavevej. (indsæt foto)

Stutterier nedlægges

Men svigtende betydning af de kongelige heste som gaver til fremmede regenter og tiltagende sygdom blandt hestene bevirkede, at interessen for den kongelige hesteavl svandt. Og da enevælden og dermed kongens magt ophørte ved vedtagelse af grundloven, overtog staten alle kongens hidtidige besiddelser og hermed også Hillerødsholm avlsgård med tilhørende stutteri.

Efter krigen i 1864 blev stutteriet nedlagt og kom i privat besiddelse.

Fra DKB øvelse 11/5 1941. Der laves mad i feltkøkkenet inde i Hørsholm Ridehus. Foto: Udlånt af Hørsholm Egnsmuseum

Fra DKB øvelse 11/5 1941. Der laves mad i feltkøkkenet inde i Hørsholm Ridehus. Foto: Udlånt af Hørsholm Egnsmuseum

Reddes i sidste øjeblik

Hillerødsholm Slotskommune, der til sidst kom til at eje Hillerødsholm, besluttede at nedrive alle de bestående bygninger til fordel for villabebyggelser. Vi skriver nu ca. 1936-1937.

Tilbage stod kun en meget forfalden bygning, som engang havde været det smukke ridehus. Det blev besluttet at lade bygningerne blive en del af en brandøvelse.

Men førend den fandt sted, kom en henvendelse fra den relativt nystartede Hørsholm Rideklub (december 1934) med en entusiastisk formand, overretssagfører Fridthjof Kemp i spidsen.

Klubben var stiftet af de ryttere, der holdt til hos forpagter Svede Egede Glahn på Folehavegård.

Han havde en del rideheste foruden arbejdsheste til brug i marken, men der fandtes intet ridehus til ridning i de kolde vintermåneder.

Derfor overvejede man at få bygget et ridehus i lighed med det, som Holte Rideklub havde i nærheden af det nye Søllerød Rådhus. Men så fik man nys om, at resterne af det gamle ridehus fra Hillerødsholm skulle brændes af, og man indledte forhandlinger om køb af disse rester med henblik på at få det genrejst som ridehus i forbindelse med rideklubben og rideskolen på Folehavegård.

Fra civilforsvarsforbundets øvelse i ridehuset 11/5-1941. Kronprinsparret kører fra ridehuset i den Kgl. bil. Foto: Udlånt af Hørsholm Egnsmuseum

Fra civilforsvarsforbundets øvelse i ridehuset 11/5-1941. Kronprinsparret kører fra ridehuset i den Kgl. bil. Foto: Udlånt af Hørsholm Egnsmuseum

Karen Blixens søster

Ejeren af Folehavegård var på det tidspunkt Ellen Dahl f. Dinesen, en søster til Karen Blixen.

Ellen Dahl tilbød at skænke et stykke jord fra Folehavegård til byggeriet på betingelse af, at det blev dette ridehus, der blev opført her. Ved forhandlinger med Hillerødsholm Slotskommune endte man med at købe resterne af ridehuset for kr. 2.500

Hørsholm Ridehus set indefra.

Hørsholm Ridehus set indefra.

Ridehuset genrejses

Derpå foregik der grundige studier af ridehusets historie, dets konstruktion samt finansieringen. Man fik fremskaffet anbefalinger fra Foreningen til Gamle Bygningses Bevarelse samt den daværende kongelige bygningsinspektør, arkitekt Axel Maar.

Til at forestå genopførelsen var der ligeledes en ildsjæl, ingeniør H. Steen Christensen, som boede på ”sømandshvile” i Rungsted, og hvis kone og døtre red på Folehavegård. Steen Christensen udarbejdede den redegørelse for ridehusets historie, som fortælles her.

Alle nedtagne dele, der kunne genanvendes, blev nummererede før flytning og genopbygning. Af de store loftsbuer kunne en tredjedel genanvendes, resten måtte fremstilles fra nyt. Hvornår arbejdet blev påbegyndt, vides ikke præcist, men det tog ca. 13 måneder, kostede 155.480 kr og 41 øre.
Ridehuset blev indviet for 70 år siden
Ridehuset blev indviet den 31. august 1940.

Finansieringen af genopførelsen af ridehuset skete dels ved dannelsen af A/S Hørsholm Ridehus med aktier lydende på kr. 100, 200, 500 og 1.000 kr. Hørsholm Sogneråd tegnede sig også for en aktiepost. Desuden søgte og fik man støtte fra Tuborgfonden, Ny Carlsbergfonden, Frederiksborg Amt og Frederiksborg Amts Spare- og Lånekasse. Hørsholm Kommune stillede garanti for et lån og man optog et kreditforeningslån.

Foto: Arnason.dk

Foto: Arnason.dk

Hørsholm Ridehus Venner

En del af aktieejerne opkøbte få år efter krigen så mange aktier, som de kunne finde og dannede foreningen ”Ridehusets Venner” med henblik på at sørge for vedligeholdelse af stalde og ridehus. Ridehusets venner består endnu om end der kun er en aktiv person tilbage i foreningen; arkitekt Jørgen Kjær.

Gennem årene har Jørgen Kjær med største omhu besigtiget huset og har virket som arkitekt og bygherrer på diverse restaureringsarbejder. Jørgen Kjær har desuden en fortid som formand for Hørsholm Rideklub ligesom han i en lang årrække var en flittig rytter på stedet.

Publiceret 29 August 2010 10:00

SENESTE TV