Populært loppemarked har fået nye ejere

Hørsholm Loppemarked har åbnet sæsonen foran Fredensborg Rådhus

Af
Fred Jacobsen

Hørsholm Loppemarked, der i mange år har været et trækplaster på parkeringsområdet over for Hørsholm Midtpunkt ved Hørsholm Allé, har fået nye ejere.
De to nye ejere er Karin Groth og Helle Hedegaard, som nu driver loppemarkedet, som på tredje år holder til på parkeringsområdet ved Fredensborg Rådhus.
Karin og Helle overtog loppemarkedet, da forgængerne valgte at gå på efterløn.
Men det er ikke noget, de driver på fuld tid: Karin Groth, der er fra Birkerød, underviser eksempelvis social- og sundhedsassistenter som sit hovederhverv.
“Jeg har haft loppemarked før, så det var en kærkommen lejlighed til at overtage dette, da muligheden bød sig,” fortæller Karin Groth.
Hørsholm Loppemarked, som det hedder, selv om adressen er flyttet til Kokkedal, åbnede sæsonen sidst i april og er åbent hver søndag fra kl. 7.30 til 14 frem til og med 24. september.

null

Publiceret 18 May 2017 06:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV