Røgkanon udløste brandalarm i Midtpunkt

Brandvæsenet rykkede ud til brandalarm i Hørsholm Midtpunkt, da røgkanon gik igen gik amok

Af
Fred Jacobsen

En defekt røgkanon hos Klaus Rygaard Ure og Smykker udløste endnu en gang brandalarm i Hørsholm Midtpunkt. Det er anden gang inden for tre måneder, det er sket - og senest måtte hele indkøbscentret evakueres.
I dag omkring kl. 11 gik røgkanonen i ure- og smykkeforretningen i gang. Det var ifølge Ugebladets oplysninger sikkerhedsfirmaet 4GS, der var i gang med en reparationsopgave på forretningens røgkanon, der aktiveres i forbindelse med indbrud, røveri og lignende.
Røgen fra kanonen, der er hvid teaterrøg, strømmede fra forretningen ud i centret, ramte røgcensorerne i loftet og udløste øjeblikkeligt brandalarmen. I løbet af blot fem minutter var en brandbil fra Nordsjællands Brandvæsen fremme. Brandmændene kunne hurtigt konstatere, at den ufarlige røg ikke kom fra en brand.
Kort efter, det var konstateret, at der ikke var tale om brand, gik livet i centret sin videre gang - om end der var nogle nysgerrige, som gerne ville vide, hvorfor der løb brandmænd omkring i fuldt udstyr.
Senest røgkanonen gik i gang, uden at der var tale om røveri eller indbrud, var 5. oktober. Episoden førte til, at de kunder, der var i centret kort før lukketid, måtte evakueres.
Situationen var engang, at en medarbejder havde taget en overfaldsalarm med sig hjem. Og når sådan en alarm sig i en vis afstand fra forretningen, udløser den røgkanonen.
Når det sker, kan man fra forretningen trykke på en knap og lukke for røgkanonen. Problemet var imidlertid, at knappen ikke virkede.
Med det resultat, at røgkanonan bare blev ved og ved med at sende hvid røg ud i forretningen - og hele centret.

Brandfolk prægede billedet i Hørsholm Midtpunkt tidligere på dagen. Foto: Fred Jacobsen

Brandfolk prægede billedet i Hørsholm Midtpunkt tidligere på dagen. Foto: Fred Jacobsen

null

Publiceret 03 January 2018 11:30

SENESTE TV