Fællessang og flygelklang med wienertrio i sognegården

Hørsholm Sogn inviterer til gratis 'Fællessang & Flygelklang' 2. februar kl. 16 i Hørsholm Sognegård.

Årets første Fællessang & Flygelklang byder på ægte wienerstemning, lyder det i en pressemeddelelse fra Hørsholm Sogn.

Denne fredag kan man nemlig høre operette- og valsetoner af Strauss og Lumbye, som leveres af Københavns Wienertrio.

Trioen består af violin, cello og klaver - violinisten er Jan Rohard, der er koncertmester i DR-symfoniorkestret. Niels Erik Clausen spiller cello og Hørsholm Kirkes organist Peter Hougaard sidder ved klaveret.

Alle tre musikere har en fælles fortid i det nu hedengangne Tivolis Promenadeorkester, og repertoiret er da også i høj grad inspireret af stemningen fra Den gamle pavillon.

Der er som vanlig fri entré til arrangementet, og serveres kaffe, te og småkager.

Københavns Wienertrio blev stiftet i 1995, og har siden givet mange koncerter og spillet til talrige fester og receptioner.

jbe

null

Publiceret 31 January 2018 07:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV