Kaspers karriere kulminerer:

Nervøsiteten er så småt begyndt at melde sig

Nervøsiteten har meldt sin ankomst, inden triatleten Kasper Pedersen på fredag skal forsøge at sikre sig billetten til VM senere på året

Af
Joachim Weichel

Triatleten Kasper Pedersen fra Hørsholm har det seneste halve år arbejdet hen imod fredag den 2. februar 2018. Der ramler drømme og virkelighed sammen, når han skal forsøge at tilkæmpe sig en billet til VM i Sydafrika ved et løb i Dubai.

Ugebladet har fulgt det unge talent i ugerne op til konkurrencen, og med få dage til den hidtidige kulmination på karrieren, giver Kasper Pedersen et unikt indblik i sine tanker og følelser i takt med, at begivenheden kommer tættere og tættere på.

Så er der ikke lang tid til den store dag i ørkenen. Jeg landede i Dubai sent søndag aften, hvor de efterfølgende 48 timer stod på let træning og afslapning.

Jeg fik muligheden for at løbe langs kysten forleden, hvor de afsluttende 21,1 kilometer skal løbes. Allerede efter 100 meter af min løbetur fik jeg kuldegysninger. I seks måneder har jeg ubetinget haft dette løb i tankerne under alle mine træningspas. Nu er jeg her - og det er fantastisk!

Det er en videnskab uden lige at samle cyklen, så den skaber de bedste betingelser for en toppræstation, men efter en række finjusteringer har Kasper fundet sin optimale position på cyklen.

Det er en videnskab uden lige at samle cyklen, så den skaber de bedste betingelser for en toppræstation, men efter en række finjusteringer har Kasper fundet sin optimale position på cyklen.

I går fik jeg klargjort min cykel, og i dag venter ét af de sidste træningspas inden den store dag på fredag. 90 minutters cykling, hvoraf de 25 minutter skal køres i mit estimerede 'race pace'. Efterfølgende hopper jeg i løbeskoene til en løbetur på 40 minutter, hvor farten langsomt også bygges op til mit 'race pace'.

Nervøsiteten er så småt begyndt at melde sig, men jeg føler mig godt forberedt til udfordringen, som venter.

Publiceret 31 January 2018 13:45

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV