Foredrag går tæt på klassiker fra Hemingway

Rækken af klassikerforedrag på Hørsholm Bibliotek fortsætter, hvor den slap i 2017. Årets første foredrag 14. februar kl. 17-18.30 i Lilletrommen sætter fokus på Hemingway.

Mag.art. i litteraturvidenskab, anmelder, forfatter og Hemingway-ekspert Bo Tao Michaëlis vil introducere til et Ernest Hemingways største værker, debutromanen 'Solen går sin gang' fra 1926.

Nobelpristageren i 1954 Ernest Hemingway anses for at være en af de absolut mest indflydelsesrige forfattere i den 20. århundrede. Foredraget vil give en kort introduktion til forfatteren og forfatterskabet generelt, hvorefter der vil blive zoomet ind på det ca. 340 sider lange værk.

Romanen er fortællingen om en flok unge fra 'den fortabte generation', der lever en sorgløs tilværelse i 20'ernes Paris. Første Verdenskrigs grusomheder står stadig klart i erindringerne på de unge amerikanere, der i et forsøg på at flygte fra virkeligheden kaster sig ud i et overfladisk fest-liv.

Billetter 40 kr. via bibliotekets hjemmeside.

jesl

Publiceret 07 February 2018 06:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV