Elever bag flot resultat til Danmarksindsamlingen

Rungsted Gymnasium opnåede andenplads på indsamlingsliste

Af
Morten Timm

Morten Timm

Det 100 procent elevbåret velgørenhedsudvalg på Rungsted Gymnasium har været aktive til Danmarksindsamlingen, hvor de har haft travlt med at samle penge ind til afrikanske børn uden hjem.

59.840 kroner blev der indsamlet, svarende til 71,92 kr pr. elev. Det gav samtidig en solid andenplads over de gymnasier, der deltog i indsamlingen.

“Et virkelig flot resultat, som vi er meget stolte af,” lyder det fra gymnasiets velgørenhedsudvalg, der håber at kunne arbejde videre med gode formål, så Rungsted Gymnasium kan blive ved med at tage et socialt ansvar og hjælpe mennesker rundt om i verden.

Rektor Mogens Hansen roser også eleverne indsats omkring Danmarksindsamlingen:

“To af Rungsted Gymnasiums værdier er det sociale og det globale. Her har eleverne på fornemmeste vis levet op til dette med deres enorme engagement i Danmarksindsamlingen. Jeg synes, at resultatet vidner om, at de virkelig har taget ansvar for den verden, de er en del af. Og ikke kun det nære, men også i det globale perspektiv,” siger en stolt Mogens Hansen.

Følgende virksomheder har sponsoreret gaver til vores indsamlingen:

Nivea, Meny Dalgaard, Plaza, Kringlebageren, Ulrik John Blomster, McDonalds - Mc Strand, Deux Soeurs, Cafe Victoria, Linea, Cafe Valentin, Il Gabbiano, Gumpel & Co, Day Birger et Mikkelsen, Matas, Bøf og Bolle, RG kantinen, Rough and Sweet, La parfumeri og Sct Thomas.

Ved et arrangement på Rungsted Gymnasium blev der samlet ind til børn uden hjem i anledning af Danmarksindsamlingen.

Ved et arrangement på Rungsted Gymnasium blev der samlet ind til børn uden hjem i anledning af Danmarksindsamlingen.

Publiceret 08 February 2018 15:30

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV