De lystige koner indtager scenen

Folketeatret med Mette Horn og Camilla Bendix på scenen 20. februar i Trommen i Shakespeare-komedien

Folketeatret gæster Trommen med Shakespeare-komedien ’De lystige koner’ 20. februar. Det kribler i kvinderne i Folketeatrets nye version af komedie-klassikeren med originaltitel ’De lystige koner i Windsor’. Kvinderne fører an i løjerne, for de vil have deres vilje, og alle bedrager alle – instrueret af Frede Gulbrandsen, som også stod bag Folketeatrets Holberg-komedie ’Jean de France’. Mette Horn og Camilla Bendix spiller fruerne Fjord og Pagh, et par saftige borgerkoner i deres bedste alder. De strutter af liv og lyst, mens deres ægtemænd, spillet af Jesper Asholt og Kristian Halken, er en smule vindtørre. Så da den adelige levemand Falstaff, i Tom Jensens skikkelse, gør kur til dem begge på en gang, kribler det i dem… Billetter på www.trommen.billetten.dk eller i Trommens foyerbar.jesl

Publiceret 14 February 2018 08:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV