Julius og Ravi er mobilens redningsmænd

Ravi Holst og Julius Winther satser på tilfredse kunder i deres nye butik Telerepair i gågaden

Af
Morten Timm

Morten Timm

Høj service, stor kundetilfredshed, billige og hurtige reparationer af mobilen. Det er nøgleordene for de unge franchisetager Ravi Holst, 24, og Julius Winther, 31, der netop har åbnet forretningen Telerepair i Hovedgaden 37. Derudover driver de en Telerepair på Frederiksberg, og markedet for mobilreparationer er blevet stort.

Derfor var tiden inden til at kigge efter en ny lokation til endnu en butik, og her stoppede de i Hørsholm, hvor de føler, at det er mere lokalt og man er tættere på kunderne. Samtidig er det deres vurdering, at der mangler den type forretning i bymidten.

“Vi har allerede fået en god modtagelse, og stort set hver anden kunden har sagt, at de har manglet en butik som vores,” fortæller Telerepair-indehaverne.

Julius Winther er manden med fingerfærdighederne i orden. Gennem mange har han repareret mobiltelefoner og andet elektronik. Først bare på hobbyplan, men siden udviklede han det til et professionelt niveau.

“Vi går virkelig meget op i at gøre vores kunder tilfredse, og give dem en hurtigt reparation, typisk 15-60 minutter, og så til en god pris,” siger de videre.

“Vi vil hellere tjene lidt mindre og i stedet sikre en høj kundetilfredshed,” tilføjer de to mobilredningsmænd.

Publiceret 16 February 2018 09:00

SENESTE TV