Overfaldet efter indkøbstur:

Slået ned ved Netto

Af
Morten Timm

Morten Timm

Helt umotiveret blev en 53-årig mand fra Hørsholm lørdag eftermiddag slået med knytnæveslag i hovedet af to mænd, da han kom ud fra Netto på Hovedgaden.

Til politiet har den 53-årige forklaret, at han stod ved kassen, da han bemærkede to skumle personer stå ved indgangen til supermarkedet.

Efter at have betalt for sine varer gik han ud af forretningen, hvor de to mænd uden videre hver tildelte ham et knytnæve slag. Det ene ramte ham på øjet, det andet på øret.

Den 53-årige søgte straks tilflugt i Netto, hvor han gemte sig og kl. 16.05 fik alarmeret politiet.

“Umiddelbart har vi ikke fået noget signalement af gerningsmændene, men vi afventer videoovervågning fra butikken,” oplyser politikommissær Henrik Sejer fra Nordsjællands Politi.

null

Publiceret 19 February 2018 12:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV