Sporingshund har fået fært af mere:

Svampe-sag på skole breder sig

Flere lokaler på Usserød Skole er lukket efter specialtrænet sporingshund har vist interesse for andre bygninger

Af
Morten Timm

Morten Timm

I sidste uge afspærrede Hørsholm Kommune SFO-bygningen på Usserød Skole efter mistanke om giftige svampesporer i bygningens sydlige gavl.

Nu er 'Slusen' - Hørsholms specialpædagogiske enhed og nabo til Usserød Skole - netop blev lukket, ligesom et lokale på Stampen og to rengøringsrum på skolen er midlertidigt lukket.

Det sker efter, at en specialtrænet sporingshund har gennemgået hele skolen for svampesporer og viste interesse for de pågældende områder, oplyser Hørsholm Kommune i en pressemeddelelse.

Eleverne i Slusen er her efter vinterferien flyttet til ledige lokaler i en nærliggende bygning.

Sporingshunden, der netop er trænet i at finde svamp og svampesporer i bygninger, var særligt interesseret i fire steder i Slusens lokaler, hvor radiatorrør bryder linoleumsgulvet, samt et enkelt sted, hvor en let væg rammer en ydervæg.

Udbedrer skaderne

Det var i forbindelse med det årlige bygningssyn, at Hørsholm Kommune for nylig fik mistanke om svampevækst i de lukkede hulrum i den sydlige gavl på Usserød Skoles SFO-bygning.

I slutningen af ugen kommer der svar på, hvilken type svamp, der er tale om.

Skaderne er allerede i gang med at blive udbedret, og som nævnt tidligere i Ugebladet er de omkring 226 SFO-børn flyttet til lokaler på Stampen.

På de øvrige lokaliteter har Hørholm kommunen straks valgt at miljøsanere og udføre en total afrensning og desinficering af områderne.

Et arbejde som er udført her i weekenden, så man allerede fra mandag 19. februar trygt kan benytte rummene, fastslår kommunen i pressemeddelelsen.

Denne sydlige gavl på SFO-bygningen på Usserød Skole er inficeret af giftige svampe, og arbejdet med at udbedre skaderne i fuld gang, oplyser Hørsholm Kommune. De 226 SFO-børn er flyttet til andre lokaler. Foto: Morten Timm

Denne sydlige gavl på SFO-bygningen på Usserød Skole er inficeret af giftige svampe, og arbejdet med at udbedre skaderne i fuld gang, oplyser Hørsholm Kommune. De 226 SFO-børn er flyttet til andre lokaler. Foto: Morten Timm

Publiceret 19 February 2018 12:15

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV