20 år med kunstige blomster:

Derfor er de trendy

Boutique Bonica i Hørsholm fejrer 20 års jubilæum

Af
Morten Timm

Morten Timm

Gennem 20 år har Boutique Bonica i Hørsholm opbygget et af Danmarks flotteste udvalg af naturtro silkeblomster og silkeplanter.

“En sand Aladdins hule og en fantastisk farverig verden fyldt med inspiration,” vil indehaver Jette B. Pedersen godt selv kalde butikken på Gl. Hovedgade.

På torsdag 1. marts fejrer Boutique Bonica 20 års fødselsdag, og i den anledning bydes der på et lille glas bobler og noget sødt. Og hele ugen vil der også være fødselsdagsrabat på afskårne blomster og andre udvalgte varer.

Ifølge butiksejeren selv er det ikke underligt, at kunstige blomster og planter, der fås i årstidernes aktuelle sorter og farver, er blevet så trendy.

“De er jo praktiske, og du undgår at bekymre sig om at holde liv i dem. Allergivenlige er de også. Og de holder jo i årevis, så der er også god økonomi i at benytte sig af dem i indretningen,” siger Jette B. Pedersen i en pressemeddelelse.

Med tiden er producenterne samtidig blevet dygtigere til at skabe naturtro blomster, planter og træer, og her kommer de mange års erfaring i branchen Jette B. Pedersen til gode, når der skal udvælges nye produkter.

Publiceret 26 February 2018 07:00

SENESTE TV