Dyrebare tyverier fra biler

Af
Morten Timm

Morten Timm

En 51-årig mand fra Vedbæk fik sig en trist oplevelse torsdag aften på Rungsted Havn. I tidsrummet fra kl. 18.30-20 blev der knust en rude i hans bil og fra bagagerummet blev der stjålet en bærbar computer, en Louis Vuitton-taske med iPad, bonuskort og diverse arbejdspapirer, oplyser Nordsjællands Politi.

Mercedes ramt

Onsdag aften blev der også begået indbrud i en Mercedes, der stod parkeret på havnen Mellem kl. 20-23, blev bagerste rude i venstre side smadret, hvorefter tyven stjal en taske med en bærbar computer, en skræddersyet habit og to Mont Blanc kuglepenne, oplyser politiet videre.

Tyveri af værktøj

En varebil er i døgnet fra onsdag til torsdag været udsat for indbrud på Ørbækgårds Allé. Gerningsmændene havde klippet bagdøren op ved håndtaget og stjålet en flere værkstøjsmaskiner, herunder en skrue- og en presmaskine, meddeler Nordsjællands Politi.

null

Publiceret 02 March 2018 16:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV