Nye måling:

Så god er chancen for at isen gives fri mandag

Istykkelsen på Slotssøen i Hørsholm var fredag 11 cm, og måles igen mandag, hvor der ifølge Knud Breum fra Hørsholm Materielgård er gode muligheder for, at den blevet tyk og sikker nok

Der er godt nyt til de skøjteglade borgere i Hørsholm. Den sidste uges sibiriske kulde er nemlig ved at have gjort et effektivt arbejde med isen på Slotssøen, som dag for dag bliver tykkere og tykkere og nu nærmer sig de afgørende 13 cm, som skal til før Hørsholm Kommune åbner for skøjteløb og færdsel på isen.

Mens fungerende leder af Hørsholm Materielgård, Knud Breum, tidligere på ugen tvivlede lidt på, at man vil nå en istykkelse på 13 cm, så er han lagt mere optimistisk efter fredagens måling.

Her blev isen på Slotssøen nemlig målt til 11 cm - og selv om den værste kulde er væk og vi kun har nogle få minusgrader, så er chancerne for, at isen kan åbnes på mandag, hvor istykkelsen måles igen - vokset markant, vurderer Knud Breum.

"Jeg vil anslå, at der er 70 procents sandsynlighed for, at vi kan åbne for skøjteløb i løbet af mandagen," siger han til Ugebladet.

Indtil Hørsholm Kommune har givet grønt lys er det ifølge politiet forbudt at bevæge sig ud på den hårde sø-overflade.

"Jeg vil anslå det 70 procents sandsynlighed for, at vi kan åbne for skøjteløb i løbet af mandagen," siger Knud Breum, fungerende driftsleder på materielgården i Hørsholm. Arkivfoto

null

Publiceret 03 March 2018 12:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV