Hørsholm-hold gør hinanden kunsten efter

Både Hørsholm 79ers-damerne og -herrerne hev store sejre hjem over henholdsvis Værløse og Stevnsgade ved lørdagens dobbeltopgør

Af
Joachim Weichel

Lørdag stod i basketballens tegn i Hørsholmhallen, hvor både Hørsholm 79ers’ damehold og herrehold var i aktion. Om det var den seneste tids økonomiske kaos, som ansporede spillerne til at løfte deres spil til et højere niveau end i de seneste kampe et uvist, men begge mandskaber fik fuld udbetaling af anstrengelserne med suveræne sejre.

Hørsholm-damerne skød dobbeltarrangementet i gang med en pointfest. Efter kort tid førte de 20-0, og magtdemonstrationen fortsatte kampen igennem. Først ved kampens slutfløjt, slap Hørsholm grebet om Værløse-holdet, der med 98-45-nederlaget fik ørerne i maskinen hos Hørsholm-damerne, som fik vist, at slutspilsformen er ved at være på plads.

Dermed var scenen sat for en festdag forud for herreholdets kamp mod Stevnsgade SuperMen, og kampen levede i høj grad op til forventningerne. Ligesom klubkammeraterne kom herrerne flyvende fra start, som udmøntede sig i en føring på 17-3 på trods af, at flere profiler blev sparet. I stedet leverede de unge talenter den ene pragtpræstation efter den anden, som i sidste ende betød, at Hørsholm-herrerne vandt 99-58.

Én af dem, Leonardo Carlino, lod tankerne få frit løb ovenpå den turbulente periode.

"Det vil betyde ubeskriveligt meget, hvis vi kan bevare det hold. Jeg elsker de her spillere og håber virkeligt på, jeg kan spille med dem næste år. De er som en familie," fortæller det unge talent, som må vente på at kende fremtiden, indtil de møder, som organisationens støttegruppe, der kæmper for herrernes fortsatte deltagelse i ligaen, har arrangeret, er afviklet søndag og mandag.

null

Publiceret 11 March 2018 17:45

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV