Dukketeater om Rosamunde

Trommens dukketeater i kælderen under kulturhuset præsenterer lørdag 7. april kl. 11 forestillingen 'Rosamunde'.

Eventyret om den onde prinsesse Rosamunde er en tjekkisk pendant til Pinocchio.

En dag flygter Rosamunde fra en fest, fordi hun keder sig. Hun rider ud i den dybe skov på sin hest, men falder af. Og så forsvinder hesten. Hun møder en gammel mand og forlanger af ham, at han skal tjene hende som hest.

Manden bliver vred, og som straf forhekser han hendes næse, så den vokser, hver gang hun gør noget ondskabsfuldt.

Næsen bliver længere og længere, indtil Rosamunde omsider lærer at lade være med at være ond, men i stedet gøre gode gerninger.

Leg med dukkerne

Efter forestillingen i børneteatersalen kan børnene traditionen tro komme med om bag scenen og lege med de fine dukker i en halv times tid.

Billetter 40 kr. på trommen.billetten.dk eller i Trommens foyerbar, som åbner dagligt en halv time før første film.jesl

Publiceret 31 March 2018 07:00

SENESTE TV