Poesi i sognegården

Søren Ulrik Thomsen læser nogle af sine digte i Hørsholm Sognegården

Så er der foredrag med Søren Ulrik Thomsen. Det er der på Hørsholm Sognegård torsdag 5. april klokken 19.00

Søren Ulrik Thomsen vil læser op af sine digte, mens han kommenterer undervejs. Bagefter er der åbent for samtale og diskussion, skriver Hørsholm Sogn som er arrangør af aftenen.

Søren Ulrik Thomsen debuterede i 1981 med digtsamlingen ”City Slang,” der blev efterfulgt af flere digtsamlinger og essays. I 2011 kom ”Rystet Spejl” og senest ”En hårnål klemt inde bag panelet.”

Sammen med professor Frederik Stjernfelt har han udgivet debatbogen ”Kritik af den negative opbyggelighed”, og han blander sig tit i offentlige debat om byfornyelse, tidsånden, tro og ritualer. Søren Ulrik Thomsen er en flittig kirkegænger både i ind- og udland, og han er glad for den evangelisk-lutherske liturgi, som den udmøntes i den danske folkekirke.

Søren Ulrik Thomsen vil især læse op af sin seneste bog ”En hårnål klemt inde bag panelet.” Bogen består af korte tekster om tiden, der både forsvinder bagud og flygter fremover, tekster der er fulde af sansninger, stemninger og iagttagelser. Der er erindringshistorier og prosadigte, der forholder sig kritisk til nutiden og samtidig insisterer på optimisme.

Billetter til aftenen købes ved døren.

Publiceret 02 April 2018 07:00

Ugebladet Hørsholm nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Ugebladet Hørsholm
SENESTE TV