Hørsholmborger spyttede på betjent

Af
Morten Timm

Morten Timm

En 47-årig mand fra Hørsholm skulle nok have lyttet til rådet om, at hvis man ikke har noget pænt at sige, skal man lade være med at sige noget, da han i sin bil blev stoppet og anholdt af politiet 2. påskedag i Nærum for spirituskørsel.

Ifølge Nordsjællands Politis døgnrapport reagerede den 47-årige lokale bilist på anholdelsen ved både at bruge diverse ukvemsord og spytte på betjenten.

Patruljen vurderede, at manden på grund af alkoholpåvirkning ikke kunne tage vare på sig selv. Han blev derfor taget med på stationen og fik en tur i detentionen. Udover sigtelsen for spritkørsel blev den 47-årige Hørsholmborger også sigtet for overtrædelse af straffelovens §121, der handler om at håne, sige skældsord eller anden fornærmelig tiltale mod person i offentlig tjeneste.

null

Publiceret 03 April 2018 12:15

SENESTE TV