Semifinalen blev Green og Rungsteds endestation

Morten Greens satte punktum for sin gloværdige karriere med Rungsted Seier Capitals semifinalenederlag fredag aften, der sender holdet på sommerferie

Af
Joachim Weichel

Rungsted Seier Capital var trængt op i en krog fredag aften, da de gæstede Kvik Hockey Arena i Herning, hvor de var nødsaget til at vinde for at holde liv i semifinaleserien og drømmen om en plads i finalen.

Halvvejs i opgøret, der skulle vise sig at blive Morten Greens sidste kamp som professionel ishockeyspiller, forsvandt drømmen dog længere og længere væk. Her bragte Herning sig i front 2-1, efter Rungsteds Jake Hansen ellers havde besvaret værternes lynscoring med en lynudligning.

Kort tid efter var den gal igen, da Herning lavede endnu et mål. Dermed blev chancen for avancement mindre og mindre, og selvom Rungsted satsede og tog målmanden ud til sidst i kampen, afværgede jyderne presset og sikrede sig pladsen i finalen, hvor enten Esbjerg Energy eller Aalborg Pirates venter.

Herning Blue Fox 3 Rungsted Seier Capital 1 (1-1, 1-0, 1-0)

1-1: #28 Jake Hansen (#90 M. Persson, #33 M. Jensen)

Publiceret 07 April 2018 07:45

SENESTE TV