Basketballtalent skal til EM

Caroline Bornemann fra Hørsholm 79ers skal repræsentere Danmark ved Nordiske Mesterskaber og Europamesterskaberne i løbet af de kommende måneder

Af
Joachim Weichel

Næste gang basketballtalentet Caroline Bornemann pakker sine kufferter, er det ikke, fordi hun skal på solferie.

I stedet skal hun sammen med U18-landsholdet deltage ved både Nordiske Mesterskaber, der afvikles i Finland, inden turen går til Østrig, hvor hun skal kæmpe for de rød-hvide farver mod Østrig, Holland, Storbritannien, Tyrkiet og Montenegro ved Europamesterskaberne.

Desuden er Sandra Winkel, der også spiller i Hørsholm 79ers-organisationen, udtaget som reserve til turneringerne, og dermed kan hun ende med alligevel at gøre Caroline Bornemann selskab, såfremt én af de andre spillere bliver forhindret i at deltage.

Publiceret 11 April 2018 08:00

SENESTE TV