Rungsted-rødder hjalp løven med at overleve

Oliver True og Gustav Green hjalp det danske U18-ishockeylandshold med at overleve i den næstbedste VM-gruppe

Af
Joachim Weichel

De danske ungdomslandshold i ishockey har efterhånden skabt gode resultater ved VM-mesterskaberne år efter år, og selvom U18-landsholdet var ved at komme galt afsted ved dette års udgave af VM i den næstbedste gruppe, lykkedes det dem at redde livet som følge af en stærk holdindsats i absolut sidste forsøg.

I dette opgør spillede især det tidligere Rungsted Seier Capital-talent Oliver True, der nu slår sine folder i canadisk juniorhockey, en afgørende rolle, da han med en scoring og en assist havde en stor andel i 5-3-sejren over Norge, der gav U18-landsholdet et år mere i Division 1-gruppen.

Inden skæbnekampen havde mandskabet tabt 7-2 til Tyskland, 3-2 til Slovakiet og 4-1 til Letland. Overlevelsen var kun mulig, fordi holdet indimellem Slovakiet- og Letland-kampene havde vundet 4-2 over Kazakhstan.

Udover Oliver True, der spillede en fremtrædende rolle, deltog den nuværende Rungsted Seier Capital-spiller Gustav Green også ved mesterskabet. Han lavede ét point undervejs i kampene.

null

Publiceret 11 April 2018 12:15

SENESTE TV