Sebastian indtager Trommen

Trommen byder fredag 20. april kl. 20 på en aften i selskab med troubadouren Sebastian, der har været med til at definere dansk musik i snart 50 år.

Han ledsager sine udødelige sange med anekdoter og underfundig humor og forener flere generationer med sange, der har været soundtrack til mange danskeres liv.

Samtidig lister nye Sebastian-sange sig ind i repertoiret, ikke alene fra det seneste album, 'Sange til Drømmescenariet', men også sange publikum aldrig har hørt før - sange der endnu venter på, at Sebastian finder tid til at gå i studiet og indspille dem.

Billetter kan købes på trommen.billetten.dk eller i Trommens foyerbar, som åbner dagligt en halv time før første film.

Publiceret 11 April 2018 14:00

SENESTE TV