Svensk udvikler køber DSB-grund:

Vil bygge boliger ved Rungsted Kyst Station

DSB Ejendomme har solgt 3.400 kvadratmeter grund ved den lokale kystbane-station til Nordeuropas største boligudvikler Bonava, der vil opføre ejerlejligheder

Af
Morten Timm

Morten Timm

Nye projektboliger - ejerlejligheder - lige ved Rungsted Kyst Station kan nu blive en realitet.

Det svenskejet boligudvikler-firma Bonava, Nordeuropas største, har netop offentliggjort købet af den 3.400 kvardratmeter store grund beliggende på Østre Stationsvej, lige nord for busholdepladsen på Rungsted Kyst station. Og de meddeler i en pressemeddelelse, at de ønsker at opføre ejerlejligheder på grunden.

Sælger er DSB Ejendomme, der har solgt via selskabet, DSB Ejendomsudvikling A/S. 

Ifølge Bonavas administrerende direktør Torben Modvid er udbuddet af nybyggede ejerlejligheder i Rungsted Kyst er meget begrænset.

”Rungsted Kyst har så mange kvaliteter, og vi vil gerne tilbyde muligheden for at købe en bolig i området, hvor der er fokus på andre ting end vedligehold og havearbejde”, siger han og spørger videre: 

”Hvorfor bruge tiden på at klippe hæk, når Øresund, golfbanen og caféerne venter lige om hjørnet?”.

Ifølge Torben Modvig er den ideelle projektstørrelse for virksomheden 75-100 boligenheder. 

Han kan imidlertid ikke oplyse, hvornår lejlighederne i Rungsted Kyst sættes til salg, da det afhænger af godkendelsen af den meget omtalte helhedsplan for stationsområdet.

DSB-glæde over salget

Der er også tilfredshed med grundsalget hos DSB.

"Det glæder mig, at vi er blevet enige med Bonava om det betingede salg af denne grund tæt på Rungsted Station. Bonavas spændende tanker og planer for grunden bliver helt sikkert et positivt bidrag til området”, lyder det fra Jes Transbøl, underdirektør i DSB Ejendomme, i en pressemeddelelse.

Det er tredje gang siden påske at Bonava offentliggør et jordkøb, og med erhvervelsen af det tidligere DSB-areal i Rungsted Kyst, er der lagt næsten 500 nye boligretter i pipelinen. 

Bonava er en af Nordeuropas førende virksomheder inden for boligudvikling og havde en 2017-omsætning på 14,5 milliarder svenske kroner. Selskabet har 2.000 medarbejdere og er aktive i Sverige, Tyskland, Finland, Danmark, Norge, Skt. Petersborg, Estland og Letland.

null

Publiceret 12 April 2018 12:15

SENESTE TV