Hørsholm 79ers-talent-udviklingen blåstemples af landstrænere

Hørsholm 79ers-ungdomsafdeling har 18 spillere inde omkring de danske U15-, U16- og U18-landshold

Af
Joachim Weichel

Talentfabrikken, som Hørsholm 79ers er blevet til over en årrække, har endnu engang produceret et utal af ungdomslandsholdsspillere, der skal på opgaver med deres respektive landsholdskammerater i løbet af den kommende tid. Således er 18 drenge og piger fra ungdomsafdeling hos Hørsholm 79ers udtaget til U15-, U16- og U18-landsholdene.

Både U15-drengene og -pigerne deltager i Copenhagen Invitational i Farum Arena i juni måned, hvorefter de deltager i North Sea Development Basketball Cup, hvor de møder stærke hold som Sverige, Holland og Tyskland.

Fælles for U16- og U18-landsholdene er, at de alle sammen repræsenterer Danmark ved Nordiske Mesterskaber i Finland i udgangen af juni måned. En måned senere går turen til EM for både U18-drengene og -pigerne. For drengenes vedkommende bliver turneringen afholdt i Makedonien, mens pigernes turnering spilles i Østrig.

Landsholdsspillere fra Hørsholm 79ers

Alberte Frisch (U15), Caroline Bornemann (U18), Clara Knudsen (U15), David Jovanovic (U18), Ida La Cour Heebøll (U16), Igor Bakic (U18), Jacob Ravnholdt Gersner (U15), Josefine Ulrikke Andersen (U15), Laurits Sanggaard Halstad (U15), Leonardo Carlino (U18), Louise Bracht Nielsen (U15), Luka Lachenmeier (U16), Marcus Tajik Nielsen (reserve, U18), Mathilde Douglas Matthiesen (U16), Mikkel Wichmann (U16), Nicoline Carlsen (reserve, U16)Rasmus Blak Møller (U16), Sandra Winkel (reserve, U18)

Publiceret 15 April 2018 16:00

SENESTE TV