Hjælp med affaldsindsamling

På søndag 22. april er det på med arbejdshandsker og ud i naturen og samle skrald. Sådan lyder opfordringen fra Danmarks Naturfredningsforening Hørsholm (DN), der rykker ud med de store sorte affaldssække fra kl. 10-12 og håber, at du tager børnene, børnebørnene, naboen eller din gode ven under armen og tilbringer et par timer i en god sags tjeneste. “Vi samler primært affald i de fredede arealer omkring Usserød Ådal, men har du selv observeret et sted, hvor du mener, der trænger til en indsats, er du velkommen til det”, lyder det fra DN. Mødested er Mortenstrupvej, hvor stien krydser vejen og vejen krydser åen. Her vil DN-repræsentanter udlevere tænger og sække. DN byder på en forfriskning.

Publiceret 15 April 2018 09:00

SENESTE TV