Ishockeykvinder endte uden for det sjove selskab

Amanda Normann Refsgaard sluttede sammen med det danske ishockeylandshold lige ude for det sjove selskab ved VM i division 1A

Af
Joachim Weichel

Ishockey er inde i en rivende udvikling herhjemme på både herre- og kvindesiden. Det vidner det danske kvindeishockeylandsholds præstationer ved det netop overståede VM i division 1A om.

Her sluttede Amanda Normann Refsgaard, der har rødder i Rungsted Ishockey Klub, sammen med resten af holdkammeraterne på en fjerdeplads og glippede dermed både medaljer og oprykning.

Det kunne ellers være endt anderledes, hvis kvinderne havde haft marginalerne på deres side. Det blev nemlig til smalle nederlag på 3-2 til værterne og de senere vindere fra Frankrig og 5-6 til Østrig, og hvis de kampe var blevet vundet, havde landsholdet stået med medaljer om halsen.

Som bekendt lykkedes det dog ikke, selvom damerne vandt to kampe undervejs - 6-3 over Slovakiet og 1-0 over Norge - men det unge mandskab høstede værdifuld erfaring frem mod kommende slutrunder, hvor ishockey-Danmark godt kan forvente at se mere til backen med de nordsjællandske rødder, Amanda Normann Refsgaard.

null

Publiceret 17 April 2018 06:30

SENESTE TV