Lene Hørning, til venstre, og Marianne Røgind passer UNICEF-boden i Hørsholm frem til 2. december til fordel for verdens lidende børn. Foto: Fred Jacobsen

Lene Hørning, til venstre, og Marianne Røgind passer UNICEF-boden i Hørsholm frem til 2. december til fordel for verdens lidende børn. Foto: Fred Jacobsen

Julebod hjælper børn der er jaget på flugt

UNICEF Hørsholm har traditionen tro stillet sin bod op i Midtpunkt

Af
Fred Jacobsen

Når klodens kriser jager mennesker på flugt, er der brug for hjælp. Kriserne rammer især børn - og ifølge UNICEF, FN's børnefond, er 50 millioner børn på flugt og 1,3 millioner har her og nu brug for akut vinterhjælp som varmt tøj og termotæpper.

Det er blandt andet derfor, UNICEF Hørsholm Lokalforening igen i år stiller op med en bod ved SuperBrugsen i Hørsholm Midtpunkt for at sælge til fordel for verdens lidende børn.

"I år har vi fået mange nye varer, nye bluser, legetøj, drikkedunk, sjaler, lys i glas, flere slags kugler og selvfølgelig mange kort. Ja, og så vores kalder til samme pris som sidste år," fortæller Marianne Røgind, næstformand i UNICEF's lokale Hørsholm-afdeling.

UMICEF-boden finder du ved SuperBrugsen hver dag med enkelte undtagelser frem til 2. december.

Sidste år blev der solgt for omkring 48.000 kr. fra butikken, fortæller Marianne Røgind.

Publiceret 13 November 2018 08:00

SENESTE TV