Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

21-årig kvinde gennembanket af eksmand

Syrisk kvinde overfaldet i sin lejlighed i Højmosevænge

En 29-årig syrisk mand blev tirsdag aften anholdt i en lejlighed i Højmosevænge og sigtet for vold mod sin 21-årige ekskone, der ligeledes er fra Syrien.  De opholder sig i landet som flygtninge og har to børn sammen. Ifølge politikommissær Henrik Hattel fra Nordsjællands Politi blev den unge kvinde slået i ansigtet med knytnæveslag og revet i håret.

Efter overfaldet fotograferede hun sine mærker fra slagene og sendte dem til sin flygtninge-kontaktperson, der alarmerede politiet klokken 21.42.

Den 29-årige overnattede i arresten. Han er tidligere dømt for vold og har en betinget udvisning af Danmark hængende over hovedet, oplyser Henrik Hattel til Ugebladet.

Den forslåede ekskone blev bragt til skadestuen, og på grund af sproglige vanskeligheder har det ikke været muligt for politiet at afhøre hende.

Derfor er det uklart, hvad der var optakten til voldsepisoden, og hvad der konkret skete.

Publiceret: 05. April 2017 11:45
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt