Morten Remar og Nis Bøgvad i popduoen Back To Back har for altid skrevet sig ind i den danske hit-historie med sangen “Jonathan”. Pressefoto
Morten Remar og Nis Bøgvad i popduoen Back To Back har for altid skrevet sig ind i den danske hit-historie med sangen “Jonathan”. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Årets Kulturdag er i støbeskeen

Chief 1 og Back To Back er blandt navnene til årets Kulturdag lørdag 19. august på Ridebanen

For femte gang inviterer Kulturhus Trommen og Hørsholm Kommune alle byens borgere til en stor og festlig Kulturdag på Ridebanen. Det sker lørdag 19. august.

Arbejdet med at sammensætte årets program er i fuld gang, og de første navne kan nu afsløres: Chief 1 og popdouen Back To Back, oplyser Kulturhus Trommen i en pressemeddelelse.

Danske musiklegender

Den kendte musikproducer og rapper Chief 1, som i 1987 var med til at starte en af de første danske rap-grupper, Rockers By Choice, og som siden har produceret albums for en lang række danske artister, er for første gang gået solo med eget orkester og udgav her i foråret debutalbummet ”Slip”.

Den lige så legendariske popduo Back To Back bestående af Morten Remar og Nis Bøgvad havde et dansk monsterhit med ”Jonathan” i 1989. Efter en årrække hver for sig gik Back To Back sammen igen i 2016 og har her i 2017 udgivet opsamlingsalbummet ”Tur/Retur”.

Derudover kan publikum se frem til at opleve højdepunkter fra Trommens egne produktioner Musikalsk Potpourri og musicalen “BURN”.

De Tre Tenorer, der var et populært indslag ved Kulturdagen i 2016, kommer også i år.

Mange flere navne og events på Kulturdagen vil blive offentliggjort hen over sommeren.

Chief 1 startede for 30 år siden rapgruppen Rockers By Choice og er lige aktuel med sin første soloplade “Slip”. Pressefoto
Chief 1 startede for 30 år siden rapgruppen Rockers By Choice og er lige aktuel med sin første soloplade “Slip”. Pressefoto

Kulturdagens styrker

Kulturdagen er også en hyldest til Hørsholms mange frivillige foreninger inden for kultur, fritid, sport og humanitært arbejde.

De vil igen være repræsenteret med boder og telte, klar med underholdning og masser af information til interesserede medborgere.

Også kommunens kulturinstitutioner deltager på dagen med aktiviteter og boder, og forretningslivet i bymidten inddrages i festlighederne.

”Netop blandingen af lokal kultur, kendte professionelle artister og et aktivt og synligt lokalt foreningsliv er efter min mening en af de store styrker ved vores Kulturdag her i Hørsholm. Jeg er meget glad for og stolt over, at vi kan præsentere borgerne for endnu en Kulturdag med et bredt program af kulturoplevelser for borgere i alle aldre,” siger Nadja Maria Hageskov, formand for Sport-, Fritid- og Kulturudvalget, i pressemeddelelsen.

Der er som altid fri entré på festpladsen hele dagen, og til at slukke sult og tørst vil der være et rigt udvalg af boder og telte med mad og drikke.

Talenterne fra årets musical i Trommen, Burn, optræder også med højdepunkter fra forestillingen. Foto: Morten Timm
Talenterne fra årets musical i Trommen, Burn, optræder også med højdepunkter fra forestillingen. Foto: Morten Timm
Publiceret: 28. Juni 2017 09:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere