Sådan ser sygehusgrunden ud efter nedrivningsmaskinerne har taget alt med sig. Foto: Morten Timm
Sådan ser sygehusgrunden ud efter nedrivningsmaskinerne har taget alt med sig. Foto: Morten Timm
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Afsløring: Nu har sygehusgrunden fået sit nye navn

Det er farvel til sygehusgrunden og velkommen til PH Park. Opkaldt efter den berømte multikunstner Poul Henningsen

Fakta om PH

* Poul Henningsen (1894-1967) var Hørsholmborger fra 1948 frem til sin død. Han var mangesysler, bl.a. arkitekt, lysmager, revyforfatter, filminstruktør og samfundsrevser.

* Han var en æstetisk multikunster, og han var ambitiøs, visionær og nytænkende. Som kunstner var han kendt under initialerne PH.

* PH har gennem tiden skabt unik arkitektur og design, som er verdenskendt, f.eks. lampen Koglen.

* I 1954 tegnede og indrettede han værtshuset Kronhjorten ved Ridebanen. Kronhjorten blev revet ned i 1978.

* PH Park ligger 700 meter fra PHs hjem gennem næsten 20 år i Usserød.

"PH Park er det helt rigtige navne til det, der i dag er kendt som sygehusgrunden".

Sådan lyder det fra en enig Hørsholm Kommunalbestyrelse, der mandag aften godkendte den nedsatte navnekomités valg af navn ud af 228 indkomne forslag til det kommende boligområde.

”PH Park er et storslået navn, som forpligter og på bedste vis viser de høje ambitioner for Hørsholms nye kvarter samtidig med, at det hylder et beundret bysbarn, ” siger borgmester Morten Slotved i en pressemeddelelse.

Han slår ligeledes fast, at Hørsholm Kommune med PH Park har fået et navn, der matcher de tre kriterier, som var blevet formuleret af Økonomiudvalget i april 2017. Høj markedsføringsværdi, høj grad af historisk tilknytning til Hørsholm og højt internationalt kendskab.

 

 

Stor interesse for navnekonkurrence

Det nye kvarternavn er fundet via en åben navnekonkurrence blandt byens borgere, hvor Ugebladet overbragte en lang række navneforslag fra læserne. 

Derefter er alle navnene vurderet af en bredt sammensat navnekomite bestående af lokale og udenbys borgere samt repræsentanter fra det lokale erhvervs- og kulturliv plus branding-, historie- og arkitektureksperter.

Opgaven for komiteen var at vurdere de imponerende 228 forskellige forslag og holde hvert navn op i forhold til de tre nævnte kriterier. Der blev peget på PH Park, og det valg var Hørsholms politikere helt enige.

”Vi har fundet det rigtige navne, og jeg er stolt af, at vi får muligheden for at hylde et bysbarn, som stadigvæk har meget at sige os i dag," siger Morten Slotved videre i pressemeddelelse.

Han fortsætter: ”I visionen for sygehusgrunden indgår bl.a. ord som nytænkende, innovativ arkitektur, trivsel og muligheder og højt til loftet. Alle ord som også kan forbindes med Poul Henningsen, hans ideer og hans mangfoldige virke”.

Navngivningen af den ny bydel er godkendt af Poul Henningsens arvinger, og de er ifølge direktør Ole Stilling meget stolte af valget.

Poul Henningsen, også kendt som P.H., i døren til sit hus på Svendstrupvej 3 i Usserød i 1960-61. P.H. der var en kendt forfatter, arkitekt, designer og meget andet, boede i mange år i Usserød.
Poul Henningsen, også kendt som P.H., i døren til sit hus på Svendstrupvej 3 i Usserød i 1960-61. P.H. der var en kendt forfatter, arkitekt, designer og meget andet, boede i mange år i Usserød.

Vinderen af navnekonkurrence

I forbindelse med navnekonkurrence har Hørsholm Kommune udloddet et gavekort på 500 kroner til Kulturhus Trommen til dem, der har foreslået vindernavnet.

Hørsholm Kommune vil nu straks kontakte de vindere og overbringe dem den gode nyhed.

Hørsholm Kommune inviterer i øvrigt alle til være med til at markere det nye navn samt opleve at området igen kan bruges til en god gåtur efter  de store nedrivningsmaskiner er væk. Det sker lørdag 7. oktober fra kl. 11. Programmet offentliggøres snart på kommunens hjemmeside.

Navnekomiteen efter udpegelsen af PH Park: Fra venstre stående Morten Bast Hall, elev på Rungsted Gymnasium, Stefan Skafdrup, ejendomsmægler, Johan Bramsen, associeret partner i Pluss, Morten Kold, facilitator. Mette Wallach, udenbys borger, Ida Rosenstand Klahn, afdelingschef Museum Nordsjælland og Linda Sjöström, formand for Hørsholms Erhvervs Netværk. Aboretmester Ole Byrgesen er også en del af komiteen, men fraværende på billedet.
Navnekomiteen efter udpegelsen af PH Park: Fra venstre stående Morten Bast Hall, elev på Rungsted Gymnasium, Stefan Skafdrup, ejendomsmægler, Johan Bramsen, associeret partner i Pluss, Morten Kold, facilitator. Mette Wallach, udenbys borger, Ida Rosenstand Klahn, afdelingschef Museum Nordsjælland og Linda Sjöström, formand for Hørsholms Erhvervs Netværk. Aboretmester Ole Byrgesen er også en del af komiteen, men fraværende på billedet.

Fremtiden for PH Park

Hørsholm Kommune er ved at byudvikle den næsten 6 hektar store grund på Usserød Kongevej 102. Indtil 2011 et regionshospital, fra 2015 Hørsholm Kommunes ejendom og om nogle få år et attraktivt boligområde med huse af høj kvalitet og åben parkstemning.

Det er Hørsholm Kommunes forventning, at de første et-to byggefelter på grunden ud af i alt fire sættes til salg i 2018.

Publiceret: 26. September 2017 01:12
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt