Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Alvorlig ulykke spærrede motorvej

To kom til skade ved ulykke, en alvorligt

Et større trafikuheld på Helsingørmotorvejen ved Hørsholm skabte søndag aften store problemer på motorvejen. Fire køretøjer var involveret, en person blev hårdt kvæstet, en anden lettere.

Ulykken skete ifølge Nordsjællands Politi omkring kl. 20.20.

En bil, kørt af en 19-årig kvinde fra København, fik motorstop og kørte bilen ind til vejkanten med havariblink på.

Der er ikke nødspor på denne del af motorvejen, og så kørte en 53-årig mand med en trailer inb i den 19-åriges havarerede bil. Derefter ramte den 53-årige ind i en 58-årig kvinde fra Fredensborg, da hun var i gang med at overhale. Den 53-åriges bil med trailer snurrede rundt og ramte autoværnet i midten af motorvejen.

En af de involverede blev klemt fast og kom alvorligt til skade, mens en anden person blev lettere kvæstet.

Motorvejen var helt og delvist spærret frem til omkring kl. 00.30. Da bilister så det, vendte nogle om og kørte tilbagte modsat kørselsretningen, oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret: 27. Juni 2017 10:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere