“Jeg er ligeglad, bare togene kører til tiden,” siger Peter Antonsen om forslaget.
“Jeg er ligeglad, bare togene kører til tiden,” siger Peter Antonsen om forslaget.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Antonsen om navneskift: “Det er helt til grin!”

Venstre: Kokkedal skal tales op i stedet

Der er mildt sagt skepsis blandt nogle af Hørsholms lokalpolitikere over den konservative gruppes forslag om at få DSB til at skifte Kokkedal Stations navn til Hørsholm Station.

“Er det seriøst? Det er helt til grin. Jeg tvivler på, at det er gennemtænkt,” lyder det fra Peter Antonsen (BL), formand for Miljø- og planlægningsudvalget, da Ugebladet fortæller ham om idéen. Antonsens første reaktion var at spørge, om der var tale om en forsinket aprilsnar.

“For det første er det vildt besværligt at få lov til at skifte et stationsnavn. For det andet kan det jo også give bagslag, hvis nu problemerne på stationen bliver værre. Så er det jo Hørsholm, det falder tilbage på,” lyder det fra Peter Antonsen, som tilføjer.

“Grundlæggende er jeg ligeglad med, hvad stationen hedder. Bare togene kører til tiden.”

Begrænset begejstring i V

Hos Venstres Annette Wien-cken er begejstringen ligeledes begrænset.

“Argumentet med at brande Hørsholm gennem stationsnavnet kan jeg til nød forstå. Men jeg synes, det er et problem, at man taler navnet Kokkedal ned. Det skal tales op i stedet for,” siger Annette Wiencken.

Hun er helt uenig i betragtningen, at navneskiftet til Hørsholm Station vil øge lokalpolitikernes opmærksomhed på togstationens status.

“Det har ikke fra vores side skortet på vilje til at løse problemerne. Problemer kan ikke viftes væk med et navneskift,” mener Venstres gruppeformand, der går ind for video-overvågning på stationen.

Nyt image til stationen

Borgmester Slotved bakker op om navneskiftet.

“Vi kan give stationen et nyt image, men der skal følges op med overvågning. For eksempel kunne man få brandvæsenet til at cirkulere,” foreslår borgmesteren.

Publiceret: 07. April 2017 15:15
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere